
Gourmet på
Sankt Annæ Plads
Yaffa er endnu en frugt af aldrig at sige nej til et møde, jeg mødte Bjarke Reventlow og Simon Haugaard Pedersen der allerede kendt for at stå bag barene The Jane, Zoo, Blume og Zefside, ved en helt anden lejlighed. De havde ønsket om at lave en restaurant og stod allerede med lokalerne. Rejsen for Yaffa var utroligt lang i forhold til at få lokalerne på plads. Men nu ligger den så der en lille mellemøstlig perle på Gråbrødre Torv.
Jaffa er en af verdens ældste havnebyer og ligger i den sydlige del af Tel Aviv på Israels Middelhavskyst. Byen er særdeles præget af restaurationslivet, og engang var Jaffa den vigtigste eksporthavn for Palæstinas appelsiner. Appelsiner er der godt nok ikke på menuen hos Yaffa (endnu), men den nyåbnede restaurant har importeret en stor portion inspiration fra den gamle havneby og Mellemøsten i det hele taget.
De sydligere himmelstrøg bliver serveret på delevenlig manér hos Yaffa. Vælg enten den 12-retters aftenmenu, der tager dig gennem snacks som Jerusalem-pretzel, hummus med dukkah og syltet chili samt falafel og halloumi over blæksprutte med blomkål og harissa og lam med mandel og abrikos til grillede ferskner med hindbær og honning. Eller sammensæt selv din comfort food-oplevelse med blandede snacks, kolde og varme retter og dessert fra a la carte-kortet.