
BØF & SKALDYR PÅ ISLANDS BRYGGE
The Fat Pike Blev min første restaurant jeg åbnede, sammen med gode venner, efter jeg solgte Cofoco til mine gamle partnere. Jeg har altid være enormt glad for skaldyr så madstilen var hurtigt på plads. Indretningen og designet drillede mig lidt mere, jeg kom fra Cofoco hvor de sidste restauranter jeg var med til at lave blev lavet sammen med store verdenskendte arkitekter, så jeg havde brug for at gøre noget andet.
Indretningen er rustik med graffiti på væggene, der er kun tilført enkelte møbler og i det hele taget søgte jeg det meget rå udtryk.
The Fat Pike giver dig skaldyr og bøffer i rigelige mængder i en uformel og løssluppen ramme.
Vores kokke brænder for det uformelle køkken uden nogen form for frygt for friture og flammegrill. Vi har en kæmpe respekt for vores råvarer, der ofte fremstår bedst med et minimum af tilberedning.
Vi synes, det er mærkeligt, at skaldyr skal være så dyrt, et dusin østers skal være indenfor økonomisk rækkevidde – også selv om det ”bare” er tirsdag. Hos os handler Value for money ikke om at dumpe priserne, men at give en stor oplevelse med en lille regning.
Vores restaurant ligger på Islands Brygge i Københavns gamle havnekvarter, og ligesom på en oyster bar i Boston eller en anden moderne havneknejpe går vi straight forward til tilberedningen af maden såvel som indretningen, hvor vi dyrker vi det rå, upolerede og urbane.
I restauranten er der det rå, oprindelige gulv, betonsøjler og andre rester fra pakhusets historie. Vi bruger enkle materialer og gør kun lidt ved dem.